Top banner

Hoveddør til Maison Danice

Hoveddøren til ejendommen kan åbnes både med lejlighedsnøgle eller en 4-cifret kode. 

Nøglesystem

Ejendommen har et elektronisk låsesystem med en fysisk nøgle. Der er to nøgler til hver lejlighed. Nøglerne kan også anvendes også til indgangsdøren.

Følg anvisningerne på indersiden af lejlighedens dør. Efterlad ikke nøglen på indersiden af døren, når I forlader lejligheden. Vær opmærksom og luk ikke nogen ind, som I ikke kender. Husk at lukke skodder og hasperne efter brug af den fælles terrasse. Gadedøren skal smækkes men ikke låses med nøgle.

Hver nøgle har et lille tal graveret på nøglens metaldel, fx 31 som på billedet herunder.

nøgle

Udlevering af nøgler

I modtager et nøglebrev på mail tre uger før ankomst med de to 4-cifrede koder, som I skal bruge ved ankomst til Maison Danice. Nøglebrevet med de to koder finder I også på 'Min Side'.

Ved ankomst til Maison Danice lukker I jer ind via hoveddøren med den ene 4-ciffrede koder og bruger herefter den 4-cifrede koder til at åbne den nøgleboks, hvor nøgler til lejligheden ligger. Bemærk at kode til nøgleboksen er en engangskode og kan ikke bruges igen til at åbne nøgleboksen.

Vejledning til låse i Maison Danice

Under Downloads finder I en kopi af vejledningen. Nøgleboksen er placeret øverst i skabet til højre for elevatoren før trappen op til 1. sal. Vejledningen er ligeledes sat op på indersiden af skabslågen til nøgleboksen.

Åbning af hoveddøren ved ankomst

Ved ankomst åbner I hoveddøren ved at indtaste den første af de to 4-cifrede koder. Tastaturet er placeret til venstre for hoveddøren. I kan efterfølgende også bruge nøgle til lejligheden til hoveddøren. Billede af tastatur er vist nedenfor.

Udlevering af lejlighedsnøgle fra nøgleskab

Fra den åbne hoveddør går I hen mod elevatoren. På højre side af elevatordøren er et indbygget skab med 4 grå låger. Nøgleboksanlægget findes bag de øverste to skabslåger.

Lejlighedens nummer står på lågen til den enkelte nøglebokse.

Nøgleboksen åbnes ved at dreje de fire ciffer-hjul således, at den 4 cifrede kode fra nøglebrevet fremgår som en vandret linje. Se nedenfor.

Lågen kan herefter åbnes ved at dreje den runde sorte knap med de fire ciffer-hjul til højre med uret. Der ligger to nøgler til lejligheden og en nøgle til lejlighedens sikkerhedsboks (dog ikke til de sikkerhedsbokse, som har kodelås).

 

Luk lågen igen og drej skiven mod uret. 

Nøgleboksen må ikke bruges igen og koden er en engangskode, der kun kan åbne boksen den ene ved udlevering af nøgler.

Bagage

Ved tid­lig ankomst kan bagagen på eget ansvar stilles i dagligstuen på 1.sal, indtil lejligheden er klar kl. 16.00.

Afrejse – nøgle og bagage

På afrejsedagen skal lejligheden forlades senest kl. 10.00.

Husk venligst at aflevere alle nøgler i den røde postkasse på det høje bord i Dagligstuen på 1. sal.

Der er mulighed for på eget ansvar at stille bagagen i dagligstuen på 1.sal.

Benyt den 4 cifrede kode til hoveddøren, når I henter jeres bagage. Nøglerne skal som bekendt afleveres senest kl. 10.00 ved afrejse på lørdage.

Erstatningsnøgle ved tab af nøgler

Hvis I taber nøglen eller låser jer ude, skal I kontakte Jette Møller Jensen.

Hvis der er behov for tilkald af en servicemedarbejder, koster det minimum 1 times service afhængig af tidspunkt på døgnet, som opkræves kontant hos lejeren. Minimumsprisen i almindelig arbejdstid er 90 Euro og udenfor almindelig arbejdstid 150 Euro.

Nøglerne er ret kostbare. Tab af en nøgle koster 500 kr., som opkræves hos lejeren i forbindelse med udlevering af erstatningsnøgle.

I bliver kontaktet med opkald/sms, når nøglen er klar til afhentning.

Når I har fået nøglen, skal I opdatere den inde i entreen i nøglekodeboksen til højre for indgangsdøren til Maison Danice, før den kan bruges til at låse op med.

Nøglen virker ikke

Virker nøglen ikke, så start med at tjekke nøglen og hvilket lys der er i den lille lampe på nøglehuset. Lampen finder I på kanten af nøglehuset ved klokken 9, når I lægger nøglen som på nedenstående foto. Tjekket sker ved at sætte nøglen ind i låsen i døren til jeres lejlighed.

Åbning og lukning af nøglen

Skift af batteri på nøgle

Lyser den lille lampe på nøglen overhovedet ikke, når den sidder i dørlåsen, skal batteriet skiftes. Der ligger batterier i skabet ved indgangen til Dagligstuen på 1. sal. Følg vejledningen ovenfor blot med udskiftning med nyt batteri.

Hvis der fortsat er behov for tilkald af en ’låsesmed’ / servicemedarbejder og det viser sig at nøglen ikke er gået i stykker, koster det min. 1 times service afhængig af tidspunkt på døgnet. Beløbet opkræves og betales af lejer.